Spejle af genanvendt plast
Nu kan vi endelige præsentere vores nye spejle med rammer af 100% genanvendt plast.
Selve spejl glasset er direkte genbrug, indsamlet fra en genbrugsplads i vores lokalområde, eller indleveret af tidligere kunder, til direkte genbrug.
Spejlglasset bliver skåret til, renset og tilpasset det nye produkt og det fremstår som nyt, men kan have enkelte små brugsspor.
Rammen er lavet unikt til hvert enkelt spejl. Den er håndlavet af 100% genanvendt plast indsamlet i Danmark.
Designet tager udgangspunkt i en meget simpel formgivning, hvor materialet får lov til at tale for sig selv og give et særligt udtryk.
Det er desuden designet udfra et cirkulært princip, så spejlet kan skilles ad og alle dele kan genanvendes/genbruges efter brug.
Hvis i har interesse i at få speciallavet spejle, i andre farver eller størrelser efter dit ønske, så kan i kontakte os på contact@acirculardesignstudio.com.
OBS: Vores produkter er lavet af genbrugsplast, og der vil altid forekomme luftbobler i et mindre eller større omfang. Spejlene er ligeledes direkte genbrug, så der kan være mindre ridser og brugsspor.
Forsendelse
Pris
Fragt koster 69kroner
Man kan også afhente gratis på vores værksted i Skovlunde.
Tid
Spejlene vil være klar til afhentning/afsendelse indenfor 7-10 dage.
Retur- og byttepolitik
Vi har naturligvis 14 dages returret, på vores standardvarer, såfremt du ikke har taget dit produkt i brug. Har du derfor sat dine greb og knager op, kan vi ikke tage dem retur.
Du kan se hvilke varer der går ind under denne kategori herunder.Vi fremstiller kun vores produkter, når de er blevet bestilt og derfor opfordrer vi jer selvfølgelig til, at tænke jer godt om, inden i bestiller hos os. Som en lille virksomhed kan det være en stor udgift at skulle returnere et produkt, og det er derfor noget vi selvfølgelig helst vil undgå.
Derudover har vi jo selvfølgelig vores særlige byttepolitik! Et par gange om året, tager vi derfor imod jeres brugte produkter, som i kan bytte til noget tilsvarende. Vurderingen sker på dagen.
Ødelagte produkter er naturligvis ikke inkluderet i byttepolitikken, men du er altid velkommen til at sende dem til os, så kan vi kværne dem ned og genanvende dem igen. Er du i tvivl kan du altid kontakte os, og så kan vi se, hvilken løsning vi kan komme frem til.